Hverdagsliv, party

En rigtig New Yorker fest

Jeg har altid været lidt forblændet af USA, og jeg har heldigvis haft fornøjelsen af at besøge US and A et par gange. Som du nok kan regne ud, så har jeg en klar favoritby – og jeg føler mig ekstremt tiltrukket af storbyen New York. Jeg har altid opfattet mig selv lidt som en amerikaner fanget i en dansk krop, men jeg er heldigvis nået til accepten af at være dansker. Og gudskelov for det, for vi har det altså skønt herhjemme.

Det er sikkert også derfor, at USA virker så dragende og fantastisk. Man kan nemlig, som turist, nyde landet i fulde drag – og derefter vende hjem til faste rammer. Var man nu en del af hverdagen derovre, så tror jeg da i hvert fald, at man hurtigt ville blive træt af deres politik, deres reklamer, restriktioner og dårlige arbejdsforhold. Men nok om det. Det skal nemlig handle om lidt sjovere.

Party, the NY style
Jeg er Nordjyde, og det er jeg faktisk ret stolt af. Sådan er man nemlig, når man er jyde. Vi har dog ikke altid helt de samme forudsætninger som de satans Københavnere, når vi skal holde fest. De har nemlig en hulens masse udlejningsfirmaer og private tiltag, der gør det nemt at arrangere gilde.

Jeg blev dog ikke fortvivlet, for jeg har trods alt set en del firmaer, der kan klare noget festudlejning i Nordjylland. Jeg gik derfor på jagt efter et par af de firmaer, og fik fat i nogle venlige folk fra Vodskov. Her fik vi talt lidt frem og tilbage, og det endte ud med, at jeg fik investeret i en slushicemaskine og en jukebox. Ja ja, jeg ved godt at en DJ ville være mere New York’ish – men jeg har altid haft et lidt specielt til Jukeboxen. Det er simpelthen bare for fed – og så er den altså amerikansk.

Jeg fik mixet nogle superlækre drink i slushicemaskinen, og så fik den ellers Roxette, Hall & Oates mv. på fuld hammer. Jeg havde naturligvis sørget for både paraply og stjernekastere i de farverige drinks. Næste gang jeg inviterer nogle af kammeraterne over, så bliver det formentlig lidt mere afdæmpet – til gengæld skal jeg have lavet Amerikansk Cheesecake. Puha.

Og nå ja, det var det med tanden. Jeg fik lige svinget en af tøserne lidt for vildt rundt, så en dejlig albue knækkede en af mine tænder. Nu hvor jeg alligevel havde pungen fremme i forbindelse med udlejningsudstyret, så kunne jeg da også lige så godt smide et par tusinde efter en knækket tand.

Standard