Mode

Denim er NY-approved

En af de ting, man ser over alt i New York, er denim. Denim i alle afskygninger, mærker, modeller og prisklasser. Om end denim ikke kom til verden i USA, så er det bestemt landet, hvor denim for alvor vandt indpas. Det er som bekendt Levi Strauss, der gjorde denim populær bland arbejderne i USA, og senere fik de berømte cowboys også øjnene op for det slidstærke materiale.

Som med så meget andet, så lod modehusene sig inspirere af arbejderklassens kultur – og det bevirkede, at denim hurtigt blev en del af både herre- og kvindemode. Sidenhen har der været store berømtheder i denimtøj, hvor mit personlige idol James Dean står på toppen.

Sidst jeg var i The Big Apple, var det helt fremme med hullede denim jeans – men det har så absolut aldrig sagt mig noget. Nu er det til gengæld anderledes, da det er blevet topmoderne med en cowboyjakke. Det siger mig til gengæld meget mere, særligt fordi James Dean ofte var at finde i en slidt denimjakke.

james-dean

En af mine favoritter hvad angår denim er naturligvis Levi’s (eftersom jeg er en USA-freak), men der findes også andre mærker, som jeg er særligt vild med. Et af dem kommer her fra Norden, og det er svenske Cheap Monday. Dengang jeg gik på efterskole, var det vildt moderne med stramme bukser fra Cheap Monday – men nu er de heldigvis lidt løsere.

De er netop kommet frem med nogle lækre denimjakker, som jeg fandt hos 2trendy, som du finder her: http://www.2trendy.dk/shop/frontpage.html. Denimjakkerne fra Cheap Monday kommer i både sort og almindelig lys vask, og jeg synes retro-værdien er i top. De ligner faktisk noget, som Hr. Dean ville bruge.

Hvis du ikke har en denimjakke klar til sommeren, så er det absolut bare med at komme ud af starthullerne. Jeg synes denimjakken er superfed, og den passer faktisk til det meste. Jeg bruger den ofte bare sammen med et par shorts og en hvid t-shirt, da den “stil” (om man vil) er lige mig.

Hvad siger du til det? Elsker du også denim, og er cowboyjakken noget kilder alle de rigtige steder?

Standard
Hverdagsliv

Inspirerende blogs

Nu er jo selv blevet ‘blogger’ – om man vil – og det er jo meget spændende. Man tænker tit på om folk følger med, om man er interessant og om man kan inspirere. Jeg har selv fulgt utallige blogs igennem de sidste par år, og jeg synes det er utroligt spændende og inspirerende at læse blogs, der tilfører værdi, viden og sjov historier. Men for folk der er nye i blogverdenen, kan det være svært at finde frem til de allerbedste blogs – uden at skulle bruge ufatteligt lang tid på det.

Men du sidder i held, for der heldigvis mange før dig, som har udforsket blogland – og som gerne vil dele ud af godterne. En af dem er undertegnede, og jeg vil kort opridse de blogs, som jeg jævnligt følger. Fælles for dem alle er, at de er skrevet i et let-læseligt sprog uden fejl, og at bringer en eller anden form for viden.

Men uden mere udenom-snak, så læser jeg ofte:

Som du nok kan fornemme, så rammer disse tre blogs godt indenfor mine interesser; livsstil, mode og mad. Jeg følger naturligvis mange andre, men jeg synes ikke det er passende, at remse +20 blogs op.

Hvorfor blogge?

Der er mange, der ikke synes deres liv er interessant nok til, at de skal have en blog. Og jeg kan godt se, at der dukker nye blogs op hele tiden – og det kan virke afskrækkende på nogen. Men jeg synes ikke, at man skal være verdenskendt eller millionær for at kunne blogge.

For mig handler det om, at jeg gerne vil fortælle omverdenen om mig og mine interesser. Mine venner og familie nyder at følge med her på bloggen, og det giver dem mulighed for at få et indblik i mit liv, som de ellers ikke ville have fået. Derudover synes jeg selv, at det er sjovt, at man kan kigge tilbage på sit liv om mange år. Det hele står jo nedfældet her.

Hvad med dig, kære læser? Har du overvejet at starte en blog, og hvad skulle der eventuelt til, før end du ville?

Standard
Hverdagsliv

NY Baked Cheesecake

En af de rigtigt lækre ting ned New York – udover menneskerne, byen, vejret og så videre – er deres lækre mad, restauranter og caféer. Jeg får i hvert tilbragt en hulens masse tid derinde, især hvis der er NFL-sæson. Ikke fordi jeg går op i amerikansk fodbold, men at være på en New Yorker bar medens Giants spiller, er altså bare en kæmpe oplevelse. Det kan varmt anbefales.

Nå, men det jeg ville skrive lidt om i dag, er en klassiker herhjemme (i min lejlighed); nemlig New York Baked Cheesecake. Jeg fik den for første gang, for mange år siden – og den hænger ved. Den er super nem at lave, og så smager den simpelthen bare himmelsk. Du bliver overrasket, tro mig.

Du kan finde opskriften på denne lækre cheesecake her: http://www.dr.dk/Mad/opskrifter/God_mad/120022.htm

Selvom ingredienserne virker lidt sjove, så smager den VIRKELIG godt efter de 8 timer i køleskabet. God appetit.

Standard