Ny Tap er en klassisk industribygning på cirka 33.000 etagemeter, som i sin tid blev opført som tapperi og kontor i det syd-østlige hjørne af Carlsberggrunden. Fra januar 2009 og minimum 3 år frem vil de autentiske lokaler danne rammen omkring en række kunstnere samt netværk af vækst- og kreative virksomheder. Bygningen rummer alt fra enorme 'warehouse'-rum på 6000 kvm til små kontorer på 15 kvm. Der er med andre ord plads til alle former for netværk og virksomheder.